Sandwich med tyndskåret røget okseinderlår

23. april 2018

DET SKAL DU BRUGE:

  • Sandwichbrød
  • Sprød salat
  • Tyndkåret røget okseinderlår
  • Pilsnersyltede rødløg
  • Gul peberfrugt
  • Tomatrelish
  • Parmesanchips

 

OPSKRIFT - Pilsnersyltede rødløg:

  • 2 store rødløg

Lage:

  • 1 dl eddike
  • 1 dl pilsner
  • 1 dl honning
  • Salt

Skær løgene i tynde skiver, kom dem i en gryde og hæld lagen over. Koges indtil løgene er møre, og lagen er tyknet. Fyldes herefter i atamon-skyllede glas. Kom låg på og opbevar i køleskab.

 

OPSKRIFT - Tomatrelish:

  • 2 tsk olivenolie
  • 1/2 rødløg
  • 1 tsk honning
  • 3 tsk hvidvinseddike
  • 4 tomater
  • 1 tsk tomatpure (koncentreret)
  • 1 tsk friskhakket persille
  • 1 fed hvidløg
  • (Evt rød chilipeber)

Skold tomaterne i kogende vand et par minutter og læg dem herefter i koldt vand og flå dem umiddelbart efter. Hak løget fint og steg det i olien ved jævn varme indtil løgene er bløde, ca. 3 min. (Tilsæt evt. lidt finthakket chilipeber og steg det med).Tilsæt herefter eddike og honning og lad det karamellisere en smule - ca. 1 1/2 minut. Tilsæt de finthakkede flåede tomater, tomatpure, hakket persilleog hvidløg, og lad det koge ind til en tyk konsistens i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.

 

OPSKRIFT - Parmesanchips:

  • Revet parmesanost

Fordel den revne parmesanost i runde klatter på et stykke bagepapir og bag chipsene i en forvarmet ovn ved 160 grader varmluft i ca 15 minutter. Afkøles herefter.

Tip! Parmesanchipsene kan opbevares i en lufttæt dåse.

 

SÅDAN GØR DU:

Skær sandwichbrødet over og smør tomatrelish på bund og top. Læg sprød salat og skiver af tyndskåret røget okseinderlår på bunden og pynt herefter med pilsnersyltede rødløg, gul peber og parmesanchips. Slut af med at lægge toppen af brødet på, og du har en skøn og velsmagende sandwich.

 

Velbekomme!